Kursusprogram for forår og sommer 2012 - Download

 

Her kan du downloade vores kursusprogram for forår/sommer 2012 eller læse programmet herunder.

 

 

 

Kursusprogram for forår og sommer 2012

 

 

Tirsdags-atelier, 50 timer

Start: Tirsdag den 10. januar. kl. 9.30 -13.30    

Selvstudier

Holdet kører på egne ønsker og behov omkring tegning og maleri. Der vil blive undervisning to tirsdage, af én af kunstskolens lærere.

 

 

Maleri og komposition, 48 timer.

Starter: Onsdag den 11. januar, kl. 9.30 - 13.00:

Underviser: Birte Mølgaard

Der undervises i maleri med akrylfarver på papir, masonit og/eller lærred.

Målet er at undersøge, hvad der skal til for at et billede bliver interessant, herunder betydningen af kompositionen og formatet, farvernes blanding og samspillet mellem flade, linje og farve.

Der veksles mellem fælles øvelser og individuelt arbejde. Billedgennemgang og materialelære vil indgå. Inspirationskilder: landskabet, arkitekturen ,mennesket. Der arbejdes med naturiagttagelse, abstraktion og parafrase(tolkning af temaer fra kunsthistorien)

Medbring: akrylfarver, palet, pensler, kniv, klude. Blyanter, kul til skitser. Masonitplader eller lærred efter ønske. Skitsepapir og papir til nat male på kan købes på kurset.

 

 

Tegning og akvarel, 48 timer.

Starter: Torsdag den 12. januar, kl. 10.00 - 13.30

Underviser: Birte Mølgaard

En intens dag med inspiration og farveglæde. Kurset er for alle med lyst til at male akvarel.

Vi veksler mellem fælles opgaver og individuelt arbejde.

Der gives konkrete instruktioner i komposition og i forskellige måder at male på, så man opnår både gennemsigtighed og klang i farverne.

Medbring: Akvarelfarver, akvarelpapir (gerne 300g) pensler (ikke for små), malertape til opspænding af papir. Blyanter, kridt efter ønske. Løse ark akvarelpapir kan købes.    

                

 

Maleri, 35 timer

Start: Mandag den 23. januar, kl. 14.30 - 18.15

Underviser: Anne-Marie Pedersen

På dette malehold arbejder vi både med individuelle projekter og med fælles opgaver.

Jeg vil gerne styrke den kunstfaglige kommunikation og diskussion eleverne imellem og lægger vægt på, at vi har en engageret og entusiastisk arbejdsstemning på holdet.

Hver gang starter vi med et oplæg eller en fælles ”opvarmningsopgave”.

 

 

Lørdagsakvarel, 8 timer

Start: Lørdag den 28. april, kl. 9.30 - 16.30 

Underviser: Birte Mølgaard

Kurset er for alle, som har lyst til at udforske akvarellens muligheder.

Der gives konkrete instruktioner i brug af farverne, hvordan de blandes og giver smukke gennemsigtige virkninger eller mere dramatiske udtryk.

Vi arbejder med fælles øvelser og ellers motiver efter ønske, inde eller ude alt efter vejret.

Medbring hvad du har af materialer, papir kan evt. købes. Husk klapstol og madpakke.

Begyndere såvel som øvede er velkomne. Man behøver ikke være en ørn til at tegne for at være med.

 

 

Croquis/modeltegning, 24 timer:

Start: Tirsdag den 17. januar, kl. 19.00 - 21.30

Underviser: Anna Marie Holm

Vi arbejder og udveksler den første gang noget om kroppens proportioner,

balance, rytme, lys og skygge og forskellige tegneteknikker.

De resterende 7 gange er selvstudie efter forskellige nøgenmodeller.

  

 

Sommer-akvarel

Start: Den 2. - 3. - 4. og 5. juli, kl. 9.30 - 15.00

Underviser: Birte Mølgaard

Dette kursus giver mulighed for at fordybe dig i akvarelfarvernes muligheder.

Vi arbejder udendørs med landskab og arkitektur som motiv, eller inde med fælles øvelser og motivvalg efter ønske. Der gives konkret instruktion i brugen af farverne, deres blandinger, samt i tegning efter behov. Nogle øvelser går ud på at lave lette skitser, evt. til rejsebrug, og vi ser på, hvordan man udvælger og komponerer et motiv.

Medbring hvad du har af materialer, gerne også farvekridt. Papirark kan evt. købes. Husk desuden klapstol og madpakke. Begyndere såvel som øvede er velkomne. Man behøver ikke være en ørn til at tegne for at være med.

 

_______________________________________________________________

 

Hvis du har spørgsmål til programmet eller på anden måde ønsker at skrive til os, kan du sende os en mail på:

mail@kunstskolen-braenderigaarden.dk

 

 

Download Kursusprogram 2012

 

Priser

 

Tilmelding

 

Kontaktoplysninger